Italien - fredag den 1. marts 2019

Fra Giardini Naxos til Francavilla di Sicilia

Forrige dag Oversigt Næste dag

Selv om vi kravlede tidligt i seng, sov vi længe og solen var godt og vel stået op, da jeg væltede ud af sengen. I første omgang for at få skrevet dagbogen færdig fra i går og da der kom liv i Marie, var jeg færdig med skriveriet. Der var en livlig aktivitet udenfor. De gamle Italienere overfor var i et vældig vigør og diskuterede som sædvanligt ivrigt. Pludselig dukkede en bil op på pladsen med en ordentlig ladning store appelsiner på ladet. Vi havde tidligere købt clementiner længere nordpå og talte om, at vi skulle prøve appelsinerne. Så jeg sparkede Marie ud i nattøjet, for at hun kunne købe lidt. Hun kom tilbage med et par ordentlige posefulde med appelsiner og tomater. Lidt senere dukkede endnu en vogn op. Han solgte frisk brød. Tænke sig, vi havde storket byen rundt et par dage før, for at finde frisk brød. Og så kører han bare lige ind på pladsen. Ja, så var det jo dejligt, hvis man kunne have talt lidt med dem på pladsen - så kunne de sikkert have fortalt os, at bageren kom kørende.

Vi fik badet overstået og spiste morgenmaden udenfor. Det var lidt komisk. Lige overfor os sad en Italiener og kiggede over på os. På pladsen ved siden af ham stod to tomme stole, som også pegede direkte mod os. Jeg kunne lige se for mig, at vi var turistattraktionen for de fastliggende pensionister. De sad og gloede på, hvad det var for noget (rugbrød), de mærkelige nordeuropæere sad og spiste.

Naboerne stillede stolene op, for at kigge på de mærkelige turister

Vores trappe gik i stykker under morgenmaden. Pludselig trådte jeg trinet ned i den ene side. Det viste sig, at være en skrue, der var hoppet ud af holderen. Vi fik nødtørftigt skubbet trappen på plads, så den kunne køres ind. Så måtte vi få den lavet på et værksted et sted.

Mens vi var ved at gøre klar, til at køre videre, dukkede der pludselig en dansker op på cykel. Han spurgte, om vi hed Mortensen, for han var åbenbart på jagt efter nogen, der skulle ligge på vores camperplads med det navn. Vi fik en lille sludder med ham. Søren og Lisbeth var fra Kerteminde. De var næsten fastliggere på Eden camper. Havde i hvert fald været det denne sæson. De havde kørt deres camper herned i efteråret og var fløjet hjem i en periode. Nu var de kommet retur og planen var at køre camperen hjem til maj igen.

Vi havde lidt bøger, som vi kunne udveksle, så vi aftalte, at Marie og jeg kørte hen til deres camperplads og fik ordnet bytteriet. Det gjorde vi og vi fik en lille sludder med dem, bl.a. om det, at parkere udenfor de overvågede camperpladser. Det ville han ikke vove at gøre på Sicilien. Marie og jeg har ikke noget imod det, men det skal selvfølgelig være med omtanke. Søren nævnte, at han havde fyldt camperen med Chianti rødvin på vej ned gennem Italien. Den smagte slet ikke så godt, som den vin, de kunne købe på camperpladsen hos ejeren. En plasticflaske med 2 liter rødvin til 4 euro. Jeg skyndte mig at hente penge til en flaske og Søren formidlede kontakten til ejeren. Søren kunne nemlig klare sig på Italiensk.

Vi fortsatte turen ud af Giardini Naxos og gjorde først et stop ved et ARD discount supermarked. Her fik vi fyldt lidt varer på bilen, så vi kunne klare os et par dage uden forretninger i nærheden.

Så gik det mod vest til Alcantara kløften. Det var et større parkområde, som vi gerne ville se. Lige overfor parken skulle være en åben camper-parkering. Her ville vi bo, men den var lukket, som mange af de andre på vores camper app. I stedet kørte vi ind på parkens parkeringsplads. Her fik vi med garanti ikke lov til at overnatte, men vi kunne da besøge parken og køre videre bagefter.

Selve parken var helt sikkert vant til at modtage mange gæster. Parkeringspladen var pænt stor. Men en stor del af området var lukket ned på grund af oversvømmelser i efteråret. En af de helt store attraktioner er, at man går ind i en kløft, men det var kun muligt at se kløften fra oven. Til gengæld var indgangsprisen også reduceret fra 7 til 6 euro. En fyr forklarede meget grundigt, hvilke restriktioner, der var - og hvad vi ikke kunne se.

Vi købte billet og gik ind i parkanlægget, hvor der var planter og træer fra hele verden. Og et kæmpe stort picnic område, beplantet med citron- og appelsintræer. Vi fik som sagt også mulighed for at gå en tur langs kløftens øvre kant. Det var såmænd vældig interessant, men når man nu har set vandfaldet Iguazu i Sydamerika, skal der alligevel en del til at imponere en :)

Alligevel brugte vi mere tid i parken end de fleste. Vi skulle vel have noget for pengene :)

Alcantara kløften
Alcantara kløften
Alcantara kløften
Alcantara kløften
Alex i Alcantara kløften
Alcantara kløften
Alcantara kløften
Alcantara kløften
Alex i Alcantara kløften
Alcantara kløften
Alcantara kløften
Alcantara kløften
Marie i Alcantara kløften

På parkeringspladsen fik vi en kop kaffe, mens vi diskuterede, hvad næste skridt skulle være. Vi blev enige om at finde en parkeringsplads ved siden af et fodboldstadion i den lille by Francavilla di Sicilia. Det var en aldeles gratis og uovervåget plads.

I discount supermarkedet var jeg faldet for en Marsala vin. Den smagte vi på og den var sød, og den kunne ikke umiddelbart sammenlignes med en portvin. Men jeg ser stadig frem til at få en Marsala vinsmagning, når vi når til Marsala!

I dag skulle vi have kartofler til aften. Det har vi ikke fået, siden vi tog hjemmefra og jeg savnede det. Marie er ikke så vild med kartofler… Og vi købte hakket oksekød, som skulle blive til hakkebøffer. Uhmmm.

Middagen blev fortæret med glubskhed. Oksekødet var ikke helt så godt, som vi er vant til i Danmark. Jeg er lige ved at tro, at det kunne være hestekød :) Det var lysere end vores oksekød og smagen var ikke helt den samme. Marie havde gjort sig umage, for at sørge for, at kartoflerne var kogt godt ud, men de var ikke så melet, så det blev bare til bløde kartofler. Men det smagte fint og rødvinen, som vi havde købt på Eden camper parking smagte ganske rigtig fortræffentligt.

Hjemmelavede hakkebøffer

Trætheden meldte sig atter tidligt og ved godt 9 tiden gik vi i seng. Hundene i nabolaget gjæffede meget. Det er utroligt, at Italienerne gider høre på det selv, men de har vel så travlt med at diskutere indendørs, så de hører det kun som nogle argumenter fra et familiemedlem :)

Der blev fred og vi faldt i søvn men sent på aftenen startede hele koret op igen. Så havde Italienerne nok været ude at spise og så skulle hunden lige have lov at give sig til kende. Fandens til larm!

Hvordan mon man egentlig laver hot dogs fra bunden?


Forrige dag Oversigt Næste dag